Ukraine vil forsvare hele sin befolkning. I alle besatte områder.
Det fastslår præsident Volodymyr Zelenskyj, efter at prorussiske myndigheder har erklæret sejr i fire ukrainske regioner efter folkeafstemninger.
»Disse (afstemninger, red.) er ikke en gang så meget som en parodi på en folkeafstemning«, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Zelenskyj taler via videolink på et møde i FN’s Sikkerhedsråd sent tirsdag aften dansk tid.
Her siger han, at den ukrainske regering ikke er i stand til at forhandle med Rusland, efter at Moskva har holdt såkaldte folkeafstemninger i regionerne Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja.
»Ruslands anerkendelse af pseudoafstemningerne som normale, annekteringen af Krim og endnu et forsøg på at annektere ukrainsk territorie betyder, at der ikke er noget at tale med den russiske præsident om«, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.
ritzau
fortsæt med at læse




























