Når demonstranterne i Iran går på gaden og kræver revolution, er det med intet mindre end livet som indsats.
Den kendsgerning blev tydelig, da iranske statsmedier torsdag morgen kunne meddele, at en mand var blevet henrettet efter at have deltaget i de igangværende protester. 23-årige Mohsen Shekari blev efter sigende hængt i et iransk fængsel efter at være blevet kendt skyldig i en særlig form for forbrydelse – ikke blot mod regimet, men mod den religion, det baserer sin magt på.




























