Den brasilianske version af angrebet på USA’s Kongres for to år siden fortæller os med al tydelighed, at den ekstreme højrefløj ikke har tænkt sig at respektere demokratiet hverken nu eller senere. Både i Brasilien, i USA og for nylig i Tyskland er der tale om en ny slags fascisme, hvor modstandernes synspunkter ikke gælder, og hvor man har taget flaget såvel som andre nationale symboler som gidsler for det, man selv kalder ’kampen for frihed’.
Brasiliens ekstreme højrefløj er langtfra ny, men den har levet forholdsvis diskret, indtil den fandt sit højprofilerede udtryk med den radikale Jair Bolsonaro, som i øvrigt også indtil da havde levet ret anonymt som en lokalpolitiker, der aldrig fik noget igennem. I hans fire år ved magten har ekstremisterne haft glade dage, men har samtidig antaget nærmest sektlignende træk med deres persondyrkelse og religiøse henvisninger. De sværmer for våben og konspirationsteorier og opfatter sig som landets moralske reserve, der er højt hævet over loven. For dem er ord som demokrati og frihed ikke længere fælleseje, men instrumenter i deres egen kamp mod ’de andre’.
