Vi er blevet snydt. Valgsejren var vor.
Det er den fortælling, der trives i Brasiliens nu tidligere præsident Jair Bolsanaros vælgerskare. Og det er tydeligvis en sprængfarlig fortælling: Søndag lykkedes det ophidsede Bolsonaro-tilhængere at trænge ind i parlamentet, højesteretsbygningen og præsidentpaladset i hovedstaden Brasilia.
»Det er Bolsanaro-tilhængere, den yderste højrefløj, der har stormet hjertet af det brasilianske demokrati. De mener, at valget er ’stjålet’. Det er den samme fortælling som den, vi kender fra USA«, forklarer seniorforsker Marie Kolling fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
Hun ser ligheder mellem det, der skete i Brasilia, og begivenhederne i USA’s hovedstad, Washington, D.C., for et par år siden, hvor Trump-tilhængere havde held til at trænge ind i Kongressen, netop som de folkevalgte var i gang med at godkende valgresultatet.
Krævede stemmer annulleret
Valget i Brasilien i slutningen af oktober blev vundet af arbejderpartiets Luiz Inácio Lula da Silva – Lula i folkemunde – med et snævert flertal på omkring 51 procent. Siden har Jair Bolsonaro blandt andet krævet, at de stemmer, som blev afgivet elektronisk, blev annulleret, med henvisning til at der var en softwarefejl i programmerne. Uafhængige eksperter har afvist, at den havde nogen betydning for udfaldet, og Lula er da også behørigt indsat i præsidentembedet.
Det har ikke afholdt den stærkt højreorienterede ekspræsident fra at fremture: »Gennem lang tid har Bolsanaro skabt en fortælling om, at man ikke kan stole på resultatet. Den har hans tilhængere taget til sig. Det her har været undervejs i lang tid«, siger Marie Kolling om de uroligheder, der søndag ramte Brasilia.
Bolsonaro-tilhængerne har siden været særdeles aktive i deres demonstrationer mod valgresultatet og den nye præsident: »Der er en underliggende antidemokratisk strømning. De har et antidemokratisk sindelag. De har hver søndag stået foran kaserner landet over og argumenteret for, at militæret skulle træde ind for at skabe lov og orden igen«, fortæller hun.
Vil gerne genindføre militærstyre
Protesterne afslører også en dyb mistillid til Lula og demokratiet.
»De bryder sig ikke om Lula og mener, at han er korrupt. Og de har i lang tid haft et ønske om, at militæret kom tilbage til magten. Brasilien havde et militærdiktatur i 21 år. De vil gerne tilbage til den tid, hvor landet var styret af et militærregime. De har en forestilling om, at det var bedre«, tilføjer Diis’ seniorforsker.
»Der var mange problemer med korruption og fattigdom og brutal undertrykkelse af kritikere af styret. Men det er ikke den fortælling, de har«, siger hun om tiden under diktaturet.
Bag det hele ses konturerne af et samfund, der er voldsomt splittet og præget af en langvarig økonomisk krise, som har ramt en stor del af befolkningen hårdt. Ifølge Kolling har 33 millioner brasilianere hver dag problemer med at skaffe mad nok. Og håbene om, at økonomien ville rette sig op, er blevet skuffet.
»Brasilien har været igennem flere år med inflation. Der har været økonomisk krise i landet længe. Den begyndte i 2015, og man så små forbedringer i 2017-2018. Man havde store forventninger i 2020 til, at nu kom økonomien i gang igen. Så kom coronaen. Under Bolsanaro er fattigdommen blevet forværret«, siger Marie Kolling.
De velbjærgede har stillet sig bag Bolsonaro
Som et led i valgkampen satte Lula sig for at få gjort noget for især den fattigste del af befolkningen. Bolsonaro har til gengæld samlet de borgere, som ikke er så hårdt ramt af de økonomiske problemer, omkring sig.
»Det er overordnet set middelklassen og overklassen, som ikke er ramt så meget af krisen, og som ikke har oplevet så stor forværring af levevilkårene«.
Den store ukendte faktor lige nu er, hvor det hele ender.
»Brasilien er blevet ekstremt polariseret. Spørgsmålet er, om det her kan få nogle Bolsanaro-tilhængere til at sige, at nu gik vi for vidt«, siger den danske Brasilien-ekspert og tilføjer: »Lige nu ses der på politistyrkerne. Hvordan kunne det her ske? Der var urostyrker til stede. Guvernøren, der var Bolsanaro-allieret, blev afsat midlertidigt. Nogle af dem med ansvaret har ikke gjort deres arbejde ordentligt«.
Der er optagelser af betjente, der ikke gør noget for at standse de uroligheder og ulovligheder, der søndag ramte Brasilia. Årsagen til deres manglende indgriben kan blive et af de emner, som der må ses nærmere på – især i lyset af at myndighederne vidste, at der kunne være stor risiko for ballade, forudser Marie Kolling.
Noget andet er omfanget af optøjerne. Deltagerantallet var betydeligt, da stormløbet på de demokratiske institutioner i landets hovedstad blev gennemført. Det var bemærkelsesværdigt, mener den danske forsker: »At der var så mange til stede, og det var så stort, indikerer, at der foregår en masse, at en masse mobiliseres. Men om der kommer mere, ved jeg ikke. Det er for tidligt at afskrive, at det kan ske«.
fortsæt med at læse
