Nato har efterhånden vænnet sig til 29-1-modellen. Altså situationer, hvor de 29 lande vil ét, og Tyrkiet vil noget andet.
Spol blot tilbage til ’det danske problem’ i 2009, hvor den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, nægtede at udnævne Anders Fogh Rasmussen til ny generalsekretær i Nato på grund af Muhammed-tegningerne og »lidt for stor dansk sympati med kurdiske terrorister«.


























