Inden længe er det et år siden, russerne indledte deres angreb mod ukrainerne.
Det har ikke været den hurtigt overståede lynkrig, Putin-regimet tilsyneladende regnede med at få. I stedet er det blevet en krig, der har budt på flere opsigtsvækkende tilbageslag. Russerne måtte opgive at indtage Kyiv, de blev løbet over ende i Kharkivregionen og måtte trække sig fra Kherson i november.
Derfor kan Putin-regimet have brug for gode nyheder fra fronten, det kan viderebringe til den russiske befolkning. Måske er det dem, invasionshæren nu forsøger at skaffe: Ifølge den amerikanske tænketank Institute for the Study of Wars(ISW) seneste gennemgang af udviklingen ved fronten forsøger russerne nu at støde frem med større troppestyrker i Østukraine.
De ser ud til at have indsat adskillige divisioner – som hver kan bestå af op mod 12.000 mand – for at gennemføre afgørende angrebsoffensiver langs fronten mellem Svatove og Kremmina. De har ifølge russiske militærbloggere som Rybarkanalen på Telegram, som den tidligere kommunikationsarbejder Mikhail Zvintjuk fra forsvarsministeriet i Moskva står bag, haft held til at trænge frem mod de ukrainske forsvarslinjer. Det sker ifølge militærbloggeren Semjon Pegovs Wargonzokanal ved hjælp af blandt andet T-72-kampvogne.
Spørgsmålet er, om de russiske forsøg på at trænge frem kan lykkes. ISW er ikke sikre: »De russiske styrker er gradvist ved at indlede en offensiv, men dens succes er ikke gudgiven eller forudbestemt«.
»Der er ikke noget, der tyder på, at den ukrainske front på nogen måde er ved at kollapse«, siger Kristian Lindhardt, militæranalytiker fra Forsvarsakademiet, der forventer, at russerne vil forsøge at føre en nedslidningsoffensiv: »Vi har været forvænte med, at offensiven kommer voldsomt og hurtigt, som det skete, da ukrainerne rykkede frem i Kharkiv-regionen. Men det kan blive som i Kherson, hvor man langsomt og metodisk ’åd’ sig ind på området. Det bliver ikke de pludselige angreb, der kommer med stor kraft«.
Kan ende med en nedslidnings-offensiv
Holder den forudsigelse, er det en metode, russerne mestrer, tilføjer han.
»Det vil være en tilbagevenden til det, russerne historisk har været i stand til. På den måde bør det ikke være nogen overraskelse«.
Opgaven for ukrainerne bliver lige nu at holde fronten med det nødvendige antal soldater og ikke mere. De har, venter Lindhardt, også samlet styrker sammen til en offensiv og skal ikke have dem bundet unødvendigt til forsvaret af fronten.
Spørgsmålet er så, hvorfor russerne vælger at gøre forsøget nu, hvor jorden i Østukraine er våd og dermed vanskeligt farbar for tunge køretøjer: »Det eneste, der taler for, at russerne gør det med frost om natten og tøvejr om dagen er, at ukrainerne får svært ved lave modangreb med højmobile enheder. Alternativt vurderer russerne, at ukrainerne ikke er klar til nogen offensiv endnu«.
Ukraine ser den stærkest mulige eskalering forude
Den regionale ukrainske leder, Serhij Hajdaj, har beskrevet russernes forsøg på fremstød som en »maksimal eskalering«, hvor besættelseshæren prøver at gennembryde forsvarsstillingerne.
Det kan godt være, at Vladimir Putin gerne vil have godt nyheder på etårsdagen for invasionen, men han kan – forudser det britiske forsvarsministerium i sin efterretningsopdatering – få det svært. Vejret med våde jorde kommer til at gøre det vanskeligt at komme gennem terrænet.
»Officerer på begge sider vil højst sandsynligt forsøge at undgå at planlægge større offensiver på dette tidspunkt. Imidlertid kan politiske eller operationelle muligheder overtrumfe sådanne bekymringer, sådan som det blev demonstreret af Rusland, da det indledte invasionen sent i februar 2022«, skriver ministeriet.
fortsæt med at læse
