Pentagon oplyser, at USA efter ordre fra præsident Joe Biden har skudt et uidentificeret objekt ned over Alaska. Det sker, efter at forholdet mellem USA og Kina er blevet mere anspændt efter nedskydningen af en kinesisk luftballon for cirka en uge siden.
Amerikanske embedsfolk siger, at de ikke umiddelbart kan bekræfte, om der denne gang var tale om en luftballon, men at genstanden fløj i en højde, der kunne udgøre en potentiel trussel for den civile luftfart.




























