Verdens lande sendte torsdag aften et stærkt signal om, at Rusland skal stoppe krigen i Ukraine.
Med et overvældende flertal stemte FN’s Generalforsamling for at fordømme russiske angreb og opfordre til fred. Resolutionen blev vedtaget med 141 lande for, 32, som undlod at stemme, og 7, der stemte imod – hvilket svarede til de forrige afstemninger. Ud over Rusland stemte Belarus, Nordkorea, Eritrea, Mali, Nicaragua og Syrien imod.
Lande som Iran, Sydafrika og Kina afholdt sig helt fra at stemme.
Resultatet af afstemningen overrasker ikke Hans Mouritzen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han fremhæver, at det mest interessante er de lande, som undlod at stemme.
»Mange af de lande, som har undladt at stemme, er venner med Rusland fra gammel tid. I lande som Sydafrika, Vietnam og Angola eksisterer der en historisk taknemmelighed«, forklarer Hans Mouritzen.
»Man har en historisk tilknytning til Sovjetunionen, som stadig hænger ved i dag«.
Op til årsdagen har det sydafrikanske militær også deltaget i øvelser med sine russiske og kinesiske modparter.
Også Indien undlod at stemme, og seniorforskeren siger, at der i landet ikke blot fra regeringens side, men generelt er en holdning om, at krigen er Vestens eget problem.
»Jeg har fulgt med i de indiske aviser, og det er helt tydeligt, at det er Vestens krig mod Rusland. Man skylder ikke Vesten noget som helst, tænker man. Det holder vi os uden for«, fortæller Hans Mouritzen.
»Indien er også gammel allieret med Rusland, så det vil være en del af forklaringen«.
Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, blev i forbindelse med årsdagen interviewet til det amerikanske magasin The Atlantic. Han sagde, at lande som Indien og Sydafrika stille og roligt er på vej væk fra Moskvas linje.
»Der er lande, der har årtier lange forhold til Rusland og tidligere Sovjetunionen, som det er udfordrende at bryde med ét hug. Det er ikke som at trykke på en lyskontakt, det er som at dreje et hangarskib«, sagde Blinken.
At den kinesiske delegation også undlod at stemme, er heller ikke nogen overraskelse for Hans Mouritzen, som forklarer, at kineserne »sidder på hegnet«.
»På den ene side værner de om territorial integritet, men omvendt mener de også, at Nato presser for meget på. Så det er naturligt, at de ender i midten«.
Tvunget til kompromis
Resolutionen kom til efter mange ugers forhandlinger. Kyiv havde presset på for en hårdere formulering, men måtte give sig for ikke at skubbe lande væk, som tidligere har støttet Ukraine i afstemninger. Der var blandt andet håb om en opfordring til nedsættelsen af en særlig international domstol, der skulle dømme Vladimir Putin for krigsforbrydelser.
For at imødekomme lande som Kina, Sydafrika og Indien, der også omtales som ’det globale syd’ og håber på en hurtig afslutning af krigen, er man endt i en formulering om »hurtigst muligt at opnå en omfattende, retfærdig og varig fred i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt«.
Afstemningen foregik dagen før årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022, og allerede onsdag blev der taget hul på generalforsamlingen, hvor FN’s generalsekretær, António Guterres, indledte med en tale, som fordømte Ruslands krig som et »angreb på vores kollektive samvittighed« og advarede om yderligere eskalering.
Kort efter afstemningen reagerede den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, på Twitter og skrev, at vi »står ikke alene med vores støtte til Ukraine. Ukraine står ikke alene«.
Ad to omgange har meget store flertal tidligere fordømt Ruslands uprovokerede angreb og ulovlige forsøg på at ’annektere’ dele af Ukraine. I oktober sidste år stemte verdens lande om at fordømme Ruslands angreb. Her stemte 143 lande for en fordømmelse, 5 stemte imod, og 35 lande afstod fra at stemme, heriblandt Kina, Indien og Sydafrika. Dengang var Syrien, Nicaragua, Nordkorea og Hviderusland de eneste lande på russernes side.
Men efter et år med brutal russisk krig er der opstået en splittelse mellem Vesten og store dele af resten af verden. Mellem 44 og 54 procent af befolkningerne i Indien, Tyrkiet og Kina ønsker fred hurtigst muligt, også selv om det kræver, at Ukraine overlader territorium til Rusland.
Årsdagen for Ruslands invasion er også blevet markeret på andre måder verden over. Blandt andet har man i Paris kunnet se Eiffeltårnet klædt i de ukrainske farver.
De 27 EU-lande har torsdag aften udsendt en fælles erklæring, hvor de slår deres opbakning til ukrainerne fast, og at de vil »støtte Ukraines genopbygning« og forsøge at gøre det ved brug af »frosne og immobiliserede russiske aktiver«. Landene vil lægge yderligere pres på Rusland for at stoppe krigen og skabe fred og erklærer, at »indtil den dag vil vi ikke hvile«.
Fra Det Hvide Hus kom den besked, at man indfører flere sanktioner mod Rusland og vil præsentere endnu en hjælpepakke til Ukraine. I Kyiv forbereder man sig på en russisk markering med flere missilangreb og har ifølge militæret de seneste 24 timer forhindret 90 angreb.
fortsæt med at læse
