Nastja Mytrofanova og Masja Sentjuk var blot 18 og 16 år, da de tog af sted på sommerlejr til Krim fra den dengang russisk-besatte by Kherson. Hvad der var tænkt som en to-ugers eventyrtur til den smukke halvø, hvor veninderne aldrig havde været, blev til et fire-måneders tvangsophold først på et sanatorium og derefter på et kollegium i nyligt besatte områder i det sydlige Ukraine.
I en ny dokumentarfilm (filmen kan ses HER– dog ikke på engelsk) kan man følge pigernes ophold på et kollegium i Henitjesk og deres flugt fra Rusland, som blev nøje planlagt og eksekveret af en gruppe unge journalister fra det uafhængige medie Slidstvo.info, der fandt pigerne gennem sociale medier.




























