Ingen har påstået, at Bakhmut har stor militær betydning. Men nu har Putins russiske soldater i seks måneder bombet løs for at indtage – eller som Putin siger: »befri« – den ukrainske by.
Psykologisk vil det være en af Ruslands første sejre i mange måneder at tvinge de sidste ukrainske styrker ud af Bakhmut, hvor russiske og ukrainske soldater i weekenden stadig har kæmpet fra gade til gade, hus til hus, ruin til ruin.




























