Vi har efterhånden i mange år levet i en verden med ufattelig mange penge i omløb. Den verden er vi på vej ud af. Det seneste år – og igen i denne uge – ser vi nu regningerne for de mange års pengeudpumpning.
Lige siden finanskrisen i 2008 – og forstærket under coronakrisen – har centralbankerne trykt nye penge som aldrig før i verdenshistorien. De har også samtidig holdt renten tæt på eller endda under nul i mange år. Oveni har politikerne over store dele af verden de seneste år åbnet statskasserne på vid gab og brugt løs som aldrig før.