En strid vind fra ørkenen fik kjortlerne til at blafre, men gensynsglæden, omfavnelserne og kindkyssene så varme og ægte ud, da diplomatiske delegationer landede i den blodige krig i Yemen i søndags med håb om fred i bagagen. Krigen i det fattige og hårdt medtagne land har virket nærmest endeløs, men denne gang er der bedre udsigter.
»Dette er et helt afgørende øjeblik«, proklamerede en ekspert på tv-stationen Al-Jazeera søndag.


























