Baggrunden for angrebet er indtil videre uklar, hedder det i et tweet fra politiet i de tyske hovedstad.

To skolepiger blev stukket ned på deres skole i Berlin

Lyt til artiklen

To skolepiger blev alvorligt såret, da en mand angreb dem med knivstik på en skole i Berlin onsdag eftermiddag Det oplyser en talskvinde for politiet til det tyske nyhedsbureau dpa.

En mand på 39 år, der mistænkes for overfaldet, blev anholdt på stedet.

Politiet har indledt en efterforskning for at få klarlagt, hvad der førte til forbrydelsen, men de har ikke offentliggjort yderligere oplysninger.

Motivet for angrebet menes hverken at være politisk eller religiøst.

»Baggrunden er indtil videre uklar«, hedder det i et tweet fra politiet.

Hele skolen og området omkring den blev afspærret efter angrebet.

Berlins nye konservative borgmester, Kai Wegner, skriver i et tweet, at han er chokeret over ’denne ufattelige handling’.

Mine tanker er hos de to sårede piger i disse vanskelige timer, skriver han.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her