Alle over 60 år advares mod at gå ud i delstat på grund af ekstrem varme, som forværres af El Niño.

42,2 grader: Flere dør under ekstrem hedebølge i indisk delstat

Foto: Anushree Fadnavis/Ritzau Scanpix
Foto: Anushree Fadnavis/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Mindst 34 personer er døde under en hedebølge den nordlige indiske delstat Uttar Pradesh i de seneste to døgn. Alle over 60 år er nu blevet advaret mod at gå ud.

»De døde var alle over 60 år og havde i forvejen problemer med deres helbred. Deres tilstand blev forværret på grund af den ekstreme varme«, siger en cheflæge i distriktet Ballia, Jayant Kumar Kumar.

Der blev fredag målt temperaturer på 42,2 grader i Ballia.

Kumar siger de fleste dødsfald var forårsaget af hjerteanfald, hjerneblødninger og diarré.

Advarsel om over 45 grader i Mexico

Mange områder i verden har været præget af ekstreme hedebølger de seneste måneder. I Mexico er otte døde under den tredje hedebølge i landet på kun to måneder.

Det ventes, at vejrfænomenet El Niño vil give temperaturerne på kloden et ekstra løft i år ud over den gradvise globale opvarmning.

Der blev i denne uge advaret om temperaturer på op til 45 grader en række steder i Mexico.

El Niño, der længe har været ventet, er konstateret som en realitet af den amerikanske vejrtjeneste NOAA torsdag.

El Niño udløser en række vejr- og klimamæssige forandringer over store dele af kloden. Det landede senest i 2018 og 2019.

2024 kan blive rekordvarm

Fænomenet kan udløse rekordhøje temperaturer og risikerer blandt andet at udløse tropiske cykloner i Stillehavet, voldsomt nedbør i Sydamerika og tørke i Australien.

Det er typisk året efter El Niños ankomst, at der opstår usædvanligt høje temperaturer. Det vil sige, at 2024 meget vel kan blive rekordvarm.

Forskere holder generelt øje med, om temperaturen globalt stiger med over 1,5 grader i forhold til førindustriel tid. Parisaftalen fra 2015 har et mål om at begrænse temperaturstigningen til et godt stykke under 2 grader og helst ikke mere end 1,5 grader.

Der blev i denne uge advaret om temperaturer på op til 45 grader en række steder i Mexico.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her