Rafael Grossi har flere gange forsøgt at advare omverdenen om risikoen ved at føre krig lige op ad et atomkraftværk.
Han er en mand, der bør lyttes til: Grossi er chef for det internationale atomenergiagentur IAEA. Det værk, han er bekymret for, holdes besat af de russiske besættelsesstyrker i Ukraine. Det er et sted, der – lyder hans indtrængende opfordringer til omverdenen – bør være beskyttet mod kamphandlingerne af en sikkerhedszone, hvis en atomkatastrofe skal undgås.




























