USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, siger, at han ikke tror, vi har set afslutningen på uroen i Rusland.

Blinken tror ikke uroen i Rusland er afsluttet

USA’s udenrigsminister, Antony Blinken,  siger, at »der kan gå uger eller måneder, før vi ser Ukraines militære strategi folde sig ud«. Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, siger, at »der kan gå uger eller måneder, før vi ser Ukraines militære strategi folde sig ud«. Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, udtaler oven på uroen i Rusland, at det er for tidligt at sige, hvad fremtiden bringer for Wagner-soldaterne.

»Jeg tror ikke, at vi har set afslutningen på uroen i Rusland«, siger han ifølge Reuters.

Han kalder samtidig uroen for »interne sager«.

Blinken fortæller også, at USA’s præsident, Joe Biden, ikke har forsøgt at række ud til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Udenrigsministeren giver udtryk for, at støtten til Ukraine fortsætter uændret.

»Der kan gå uger eller måneder, før vi ser Ukraines militære strategi folde sig ud«, siger han.

Lørdag sagde Blinken, at han havde talt med sine ministerkolleger fra G7-landene.

»USA vil forblive i tæt koordination med allierede og partnere, mens situationen fortsætter med at udvikle sig«, skrev han på Twitter.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her