Vladimir Putin havde tirsdag sin omstridte forsvarsminister, Sergej Sjojgu, med sig under tale i Moskva.

Putin takker russiske styrker i ny tale foran Kreml: I stoppede reelt borgerkrig

Lyt til artiklen

De russiske styrkers indsats var reelt med til at stoppe en borgerkrig under Wagner-gruppens oprør i weekenden, siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, tirsdag i en tale i Moskva.

Her takker han omkring 2.500 medlemmer af Ruslands hær for deres indsats. Blandt de fremmødte ved talen i hovedstaden er også Putins omstridte forsvarsminister, Sergej Sjojgu, der er en del af den militære topledelse, som Wagner-gruppen i weekenden krævede afsat.

Wagner-gruppen begyndte fredag at bevæge sig mod Moskva for at afsætte, hvad de kaldte »Ruslands korrupte og inkompetente militærledelse«. Gruppen nåede frem til cirka 200 kilometer fra den russiske hovedstad, før en aftale blev indgået, og oprøret blev bremset.

Putin siger tirsdag, at det ikke var nødvendigt for Rusland at tilbagekalde militære styrker fra Ukraine for at kontrollere opstanden.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her