Ifølge den britiske forsvarsminister efterforskes specialstyrker for ulovlige drab begået i Afghanistan.

Britiske specialstyrker efterforskes for ulovlige drab i Afghanistan

Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Britiske specialstyrker bliver efterforsket for ulovlige drab i Afghanistan.

Det oplyser Storbritanniens forsvarsminister, Ben Wallace, i en skriftlig udtalelse til det britiske parlament onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I efterforskningen vil man dykke ned i en række militære operationer fra 2010 til 2013, skriver nyhedsbureauet.

Desuden vil man kigge på, hvordan beskyldninger om forbrydelser blev efterforsket af militærpolitiet, samt om der i den forbindelse var mørklægninger.

Efterforskningen bliver ledet af dommer Charles Haddon-Cave.

Den blev iværksat i marts, men det er først nu, at Ben Wallace bekræfter, at det er specialstyrker, som bliver er i søgelyset.

»Efterforskningen er nu ved at nå stadiet med høringer, og jeg kan bekræfte, at beskyldningerne vedrører britiske specialstyrkers adfærd«, udtaler Ben Wallace ifølge Al Jazeera.

Mediet skriver desuden, at efterforskningen blev indledt, efter at familier til otte dræbte afghanere beskyldte britiske specialstyrker for at stå bag drabene, der angiveligt blev begået uretmæssigt i henholdsvis 2011 og 2012.

»Vi lever i håb om, at de skyldige vil blive stillet til ansvar«, har et medlem af en af familierne tidligere udtalt ifølge AFP.

»For over ti år siden mistede jeg to af mine brødre, min unge svoger og en barndomsven – alle drenge med et liv foran dem«, sagde han.


ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her