I flere uger har en skandale omkring det finske yderligtgående højrefløjs- og regeringsparti De Sande Finner vokset sig stadig større, og nu er partiformand og finansminister Riikka Purra også blevet fedtet ind i skandalen i en grad, så det er tvivlsomt, om regeringen overlever.
De sidste par dage er det blevet afsløret, at Riikka Purra siden 2008 har skrevet en række stærkt racistiske blogindlæg, hvor hun bl.a. brugte n-ordet og omtalte indvandrere som »tyrkiske aber« og tildækkede muslimske kvinder som »sorte sække, som man kun kan genkende som mennesker, fordi de slæber børn efter sig«.




























