Tæt løb. 37,4 millioner spanske vælgere (den samlede befolkning er 46 millioner) skal søndag tage stilling til, om de efter fem års styre under Pedro Sánchez fra Socialistpartiet PSOE ønsker en ny kurs under den borgerlige kandidat Alberto Nuñez Feijóo fra det konservative parti Partido Popular, PP.
De skal vælge 350 medlemmer af Cortes, Underhuset, og 265 til Senatet. Pedro Sánchez valgte i maj at udskrive valget i utide efter højreblokkens sejr i flere af Spaniens 17 selvstyrende enheder, Comunidades Autonomas, og flere større byer.


























