I over to måneder har ukrainske soldater støttet af store mængder moderne udstyr fra Vesten forsøgt at dirke de russiske forsvarsværker i det østlige Ukraine op. Uden at opnå det afgørende gennembrud, der kunne bane vejen mod det store mål: at afskære russernes forsyningslinjer til de besatte landområder og Krim-halvøen.
Nu går sommeroffensiven ind i sin tredje måned. Uret tikker, hvis præsident Volodymyr Zelenskyj skal fremstå som vinderen af sommerduellen med Kreml og præsident Vladimir Putin.




























