75.000 ansatte i amerikansk sundhedsorganisation har onsdag taget hul på en strejke på tre dage.

Historisk stor strejke er indledt i USA's sundhedssektor

Lyt til artiklen

En af de største strejker i den amerikanske sundhedssektor nogensinde er onsdag morgen lokal tid blevet indledt i USA.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Over 75.000 ansatte fra sundhedsorganisationen Kaiser Permanente har således indledt en strejke på tre dage.

Strejken er blevet indledt i delstaten Virginia og i District of Columbia. Den ventes senere på dagen at sprede sig til vestkysten.

Kaiser Permanente er en af USA’s største sundhedsorganisationer.

Den står for driften af 39 hospitaler, over 600 lægeklinikker og har over 200.000 ansatte. Det fremgår det af dens hjemmeside.

En paraplyorganisation, der repræsenterer Kaiser Permanentens ansattes lokale fagforeninger, meddelte i sidste måned, at strejken er ’den største strejke blandt sundhedsansatte i USA’s historie’.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her