Så skete det, som de svenske sikkerhedsmyndigheder i flere måneder havde frygtet: To svenske statsborgere blev mandag aften skudt og dræbt i Bruxelles i det, der angiveligt var et terrorangreb. En tredje svensker blev også ramt og er hårdt såret.
I den seneste tid har opmærksomheden mest været rettet mod den bandekrig, der foregår i Sverige, og som er kommet helt ud af kontrol med nye skuddrab og brandattentater stort set hver eneste uge.




























