Det begyndte som romantisk kærlighed mellem to unge mennesker, der begge læste til ingeniør på Padova Universitet i det nordvestlige Italien. Men det endte tilsyneladende med et blodigt mord.
Forholdet mellem Giulia Cecchettin og hendes jævnaldrende kæreste varede i to år, indtil hun i sommer slog op. Ifølge venner og familie, der har udtalt sig til italienske medier, var årsagen, at ekskæresten blev kontrollerende og jaloux, som forholdet skred frem.




























