Læsere med nogle år på bagen vil kunne huske det famøse pressemøde, hvor den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lovede »en god løsning i morgen«. Emnet var en meget omdiskuteret betalingsring omkring København, der som bekendt aldrig kom.
I samme optimistiske toneleje forsikrede den ene EU-leder efter den anden fredag, at de stadig tror, det vil være muligt at skabe enighed om at give Ukraine 50 milliarder euro som lovet. Når alle inklusive Viktor Orban har sovet på det, holdt jul og grublet lidt i det nye år.