Det er op til Rusland at erklære krig i Ukraine, mener Orbán. Før det er der i hans øjne ikke krig.

Orbán: Ruslands angreb på Ukraine er en operation - ikke en krig

Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt det russiske angreb på Ukraine er en krig.

Det gør han ved sit årlige pressemøde, som fandt sted torsdag.

Dermed stiller Orbán sig i sit ordvalg bag Ruslands præsident, Vladimir Putin.

»Det er en militæroperation«, siger Orbán ifølge nyhedsbureauet Bloomberg:

»Der har ikke været en krigserklæring mellem de to lande. Når Rusland erklærer krig, så er der krig«.

Svaret var en reaktion på et spørgsmål om, hvorfor han i samtaler med Putin undgik ordet krig.

De to mødtes i Kinas hovedstad, Beijing, i oktober.

»Strengt taget - lad os være glade for, at der ikke er en krig«, fortsætter Orbán ifølge nyhedsbureauet AP:

»For når der er krig, vil der være en generel mobilisering, og det ønsker jeg ikke for nogen«.

Orbán regnes for at være Putins nærmeste allierede i EU.

Imens har han hyppigt være på kant med de øvrige lande 26 lande i Den Europæiske Union.

Senest fik han ved det nylige EU-topmøde i Bruxelles sat en stopper for yderligere økonomisk støtte til Ukraine.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her