I udkanten af demonstrationen står en solidt bygget landmand i en militærjakke med navneskiltet ’Giant’ fastgjort over brystlommen. Huen er trukket langt ned over ørerne, og om halsen hænger et båthorn. Han holder et skilt på en stage.
På den ene side af skiltet står der: ’Rød + grøn = brun’. På den anden side har han klæbet en brun dørmåtte og portrætter af kansler Olaf Scholz (rød) og vicekansler Robert Habeck (grøn) op. Over måtten står der: ’Abtreten’ – træd af.



























