Artiklen er senest opdateret kl. 20.02.
Så skete det.
21 måneder efter at Sverige i maj 2022 anmodede om at blive medlem af Nato, ser det nu ud til at lykkes. Det ungarske parlament har mandag som det sidste af Nato-landenes parlamenter godkendt den svenske ansøgning. Nu mangler kun Tamás Sulyok, der mandag blev valgt som Ungarns nye præsident, at sætte sin underskrift, før godkendelsen formelt er på plads, men det ventes at være en formssag.
Den officielle optagelse vil formentlig ske enten i denne eller næste uge og vil blive markeret ved, at det svenske flag bliver hejst foran Nato-hovedkvarteret i Bruxelles, hvor flagene fra de 31 andre medlemslande også vajer.
»For første gang i 500 år har Norden et fælles forsvar«, siger Sveriges statsminister, Ulf Kristersson fra Moderaterna, på et pressemøde efter det ungarske parlaments godkendelse af Sveriges Nato-ansøgning ifølge SVT.
»Vi kommer nu hjem til et stort antal demokratiers samarbejde om fred og frihed«, siger Kristersson ifølge det svenske nyhedsbureau TT.
»Hvad Rusland angår, er det eneste, vi kan forvente, at de ikke bryder sig om, at Sverige bliver Nato-medlem«, siger Kristersson ifølge TT.
»Hvad de ellers gør, kan vi ikke vide. Vi er forberedte på alle mulige ting«, tilføjer han.
Sverige og Finland i nøgleroller
Optagelsen er en synlig manifestation af, hvor radikalt den sikkerhedspolitiske situation i Norden og resten af Europa har ændret sig som følge af Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.
Efter invasionen tog det kun tre måneder for Finland og Sverige at opgive den neutralitetspolitik, der ellers havde karakteriseret de to lande hele vejen igennem Europas nyere historie. I april sidste år blev Finland optaget i Nato og fik på grund af sin mere end 1.300 kilometer lange grænse til Rusland straks status som et kerneland i forsvarsalliancen.
Militært skal Sverige ligesom Finland øge Nato’s afskrækkelse over for Rusland.
Sverige vil få en hovedrolle i at sikre, at Nato-tropper hurtigt kan komme frem til såvel Finland som Baltikum i tilfælde af en truende russisk invasion, og derudover vil Sverige blive en del af Nato-overvågningen af Østersøen. Desuden skal den svenske forsvarsindustri være med til at sikre, at Nato’s våbenlagre kan fyldes hurtigt op, og at den militære kapacitet kan udbygges med stadig mere avancerede våbensystemer.
Helt overordnet vil det betyde, at Sverige og Finland bliver nogle af de tunge spillere i Nato, men også at de to lande kan tale med meget større vægt i det nordiske samarbejde.
Hårde bump på vejen
Sveriges vej mod et Nato-medlemskab har ikke været uden omkostninger. Mens Finlands ansøgning relativt hurtigt faldt på plads uden den store palaver, var det anderledes med den svenske ansøgning.
Først stillede Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, sig på bagbenene. Han anklagede Sverige for at huse kurdiske terrorister. Det fik den borgerlige regering i Sverige med statsminister Ulf Kristersson i spidsen til at ændre landets terrorlovgivning, så blandt andet definitionen af terrorfinansiering blev udvidet. Det betød, at kurdere i Sverige fik sværere ved at støtte den kurdiske organisation PKK.
Men Erdogan spillede et spil, der handlede om meget mere end Sverige. For han gav sig først, da han under hånden fik tilsagn fra den amerikanske præsident, Joe Biden, om, at Tyrkiet måtte købe omkring 30 nye F-16-fly af USA.
Nye kampfly fra USA var således Erdogans reelle pris for at give grønt lys for svensk Nato-medlemskab.
Dårligt havde Erdogan sagt ja, før den ungarske ministerpræsident, Viktor Orbán, modsatte sig medlemskabet.
Han havde tidligere ladet forstå, at Ungarn ikke ville være det sidste land, som skulle ratificere den svenske Nato-ansøgning. Det kom ikke til at holde. Med modstridende udtalelser trak Orbán den ungarske godkendelse i langdrag.
Han gav sig først, efter at Ulf Kristersson i fredags på et besøg i Budapest ifølge et kor af svenske kommentatorer havde foretaget et dybt knæfald for Orbán. Svenske politikere har tidligere kritiseret Orbáns undertrykkelse af bl.a. medier, domstole og mindretal i Ungarn skarpt, og på et pressemøde fredag fik Orbán det til at lyde, som om han og Kristersson på deres møde havde haft afgørende forhandlinger om at genoprette det tyndslidte forhold mellem de to lande.
Kristersson forholdt sig tavs om den udlægning og undlod at gentage kritikken af Orbáns undertrykkelse af helt elementære retsstatsprincipper, hvilket skal ses i lyset af, at Sverige normalt opfatter sig selv som en humanitær frontkæmper. Til gengæld underskrev de to statsledere en kontrakt, som sikrede, at Ungarn fik lov til at købe tre nye Gripen-kampfly af Sverige.
Men Kristersson fik, hvad han kom efter. Orbán lovede, at Ungarn nu ville støtte Sveriges Nato-ansøgning.
Ingen politisk debat
Når Sverige indtræder i Nato, er det mere end 200 års alliancefrihed, som er slut.
Jonas Hinnfors, der er professor i statskundskab på Göteborgs Universitet, understreger, at det derfor er en begivenhed, som i en svensk optik næsten ikke kan blive større.
»Men paradokset er, at optagelsen sker uden politisk debat. Næsten alle partier i Riksdagen ønsker et medlemskab, og derfor vil optagelsen indenrigspolitisk ikke komme til at betyde noget som helst«, siger han og peger på, at Socialdemokraterna, som ellers er det ledende oppositionsparti, har undladt at kritisere Kristerssons besøg i Budapest.
»Den brede politiske holdning er, at Kristersson har gjort det, som var nødvendigt for at få Sverige ind i Nato«, siger Jonas Hinnfors.
fortsæt med at læse
