På trods af omfattende landbrugsprotester er ny naturgenopretningsplan stemt igennem i Europa-Parlamentet.

EU-Parlament godkender omstridt naturgenopretningsplan

Vrede landmænd fotograferet foran Europa-Parlamentet i Bruxelles i går.  Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Vrede landmænd fotograferet foran Europa-Parlamentet i Bruxelles i går. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

I flere måneder har landmænd i hele Europa protesteret mod en kommende naturgenopretningsplan, som efter deres mening vil forringe mulighederne for at drive landbrug.

Ikke desto mindre overlevede planen tirsdag en afstemning i Europa-Parlamentet, hvor 329 stemte for, mens 275 stemte imod. 24 afstod fra at stemme.

Mandag anbefalede den største gruppe i Europa-Parlamentet, konservative EPP, ellers sine medlemmer at stemme imod planen.

Planen pålægger alle EU-lande at indføre naturgenopretningstiltag på mindst 20 procent af de nuværende landbrugsarealer og 20 procent af deres havområder.

Nu er det op til EU-medlemslandene at give planen den endelige godkendelse, inden den kan træde i kraft.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her