Aleksander Moisejev erstatter Nikolaj Jevmenov på posten som chef for den russiske flåde, skriver RIA.

Den russiske flåde får ny fungerende chef

Nikolaj Jevmenov (th.) bliver udskiftet som øverstkommanderende for den russiske flåde. (Arkivfoto: Mikhail KLIMENTYEV / Sputnik Host Photo Agency / AFP) Foto: Mikhail Klimentyev/Ritzau Scanpix
Nikolaj Jevmenov (th.) bliver udskiftet som øverstkommanderende for den russiske flåde. (Arkivfoto: Mikhail KLIMENTYEV / Sputnik Host Photo Agency / AFP) Foto: Mikhail Klimentyev/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Admiral Aleksander Moisejev er blevet udnævnt som fungerende chef for den russiske flåde.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau RIA ifølge Reuters.

Dermed udskifter han Nikolaj Jevmenov på posten.

Flere medier har berettet, at et skifte var på vej på posten, men mandag afviste den russiske regering at udtale sig om det.

Aleksander Moisejev har i over 29 år arbejdet med atomubåde - blandt andet som en del af Ruslands Nordlige Flåde.

Her steg han hurtigt i graderne, før han blev udnævnt som næstkommanderende for generalstaben.

I 2018 blev han udnævnt som fungerende kommandør og herefter kommandør for flåden i Sortehavet.

Da Nikolaj Jevmenov blev gjort til kommandør i den russiske flåde i 2019, overtog Moisejev hans position som kommandør i Den Nordlige Flåde.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her