Indien er kontrasternes land, hvor det siges, at nogle indbyggere lever i fremtiden, mens andre lever i 1700-tallet. Forskellen på by og land, rig og fattig er ekstrem, men også under hastig forandring. Nu siger en af Indiens førende økonomer, at det netop er lykkedes at udrydde ekstrem fattigdom i verdens folkerigeste land.
»For 12 år siden levede 125 millioner indere i ’ekstrem fattigdom’, som er defineret ved, at man lever for under 13,15 kroner om dagen ($1,90)«, siger Surjit Bhalla, som er tidligere direktør for Den Internationale Valutafond, IMF, i Indien, til Politiken.




























