En storm, som har fået navnet Alberto, befinder sig omkring 200 kilometer øst for Mexicos kyst.

Stormen Alberto har kurs mod Mexicos kyst

Foto: Daniel Becerril/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Becerril/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En tropisk storm, som har fået navnet Alberto, er begyndt at kaste kraftig regn af sig over dele af det nordøstlige Mexico nær grænsen til USA.

Det oplyser det amerikanske stormcenter NHC torsdag.

Stormen befinder sig omkring 200 kilometer øst for den mexicanske havneby Tampico med vindstyrke på op til 80 kilometer i timen, lyder det fra NHC.

Alberto er den første navngivne storm i 2024’s atlantiske orkansæson. Dog er Albertos vindstyrke fortsat under orkanstyrke.

Der er registreret mindst ét dødsfald som følge af stormen Alberto.

Det drejer sig om en 15-årig dreng, som blev revet med af strømmen i en flod og druknede ud for byen Monterrey i delstaten Nuevo Leon. Det melder lokale beredskabsstyrker.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her