ICC begrunder arrestordre med, at Sergej Sjojgu og Valerij Gerasimov står bag angreb på civile i Ukraine.

Nu udsteder straffedomstol arrestordrer på russiske topfolk

Foto: Sputnik/Ritzau Scanpix
Foto: Sputnik/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt arrestordre på den tidligere russiske forsvarsminister Sergej Sjojgu samt den russiske stabschef, Valerij Gerasimov.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De to forsvarschefer er anklaget for krigsforbrydelser og brud på menneskerettighederne.

ICC begrunder arrestordren med, at Sergej Sjojgu og Valerij Gerasimov står bag angreb på civile i Ukraine samt angreb på kritisk infrastruktur i landet i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.

Arrestordren fra ICC kommer samme dag, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afgjort, at Rusland har begået adskillige brud på menneskerettighederne på Krim-halvøen siden landets annektering af det ukrainske territorium i 2024.

/ritzau/

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her