Joe Biden var jetlagged og lige ved at falde i søvn, da han stod over for Donald Trump i en tv-duel sidste uge. Det er den 81-årige præsidents egen forklaring på, hvorfor det gik så galt, som det gjorde.
Til flere medier har han sagt, at det ikke var »særlig smart« at rejse »rundt i verden et par gange«, før debatten skulle finde sted. Men Joe Biden vendte hjem fra sin sidste rejse 15. juni, og debatten fandt sted 27. juni.




























