Der blev torsdag skrevet retshistorie i Norge, da tingretten i Oslo idømte den 44-årige norske mand med iransk baggrund, Zaniar Matapour, lovens strengeste straf på 30 års fængsel. Det er første gang, at lovens maksimale straframme på 30 år er taget i anvendelse.
Tingretten dømte Zaniar Matapour skyldig i terror, efter at han om aftnen 25. juli forrige år under gay pride i Oslo skød mod gæster på to barer i centrum af hovedstaden, hvoraf den ene, London Pub, særligt henvender sig til et lgbt-publikum. To blev dræbt, og ni blev såret, inden det lykkedes nogle af bargæsterne at overmande Zaniar Matapour.




























