Det israelske militær opfordrer alle i den østlige del af byen Khan Younis i det sydlige Gazastriben til at forlade området.
Sådan lyder det mandag morgen i en udtalelse.
Opfordringen kommer efter ’betydelige terroraktiviteter og raketangreb’ mod Israel, lyder det.
Ifølge udtalelsen skal evakueringen ske forud for, hvad Israel beskriver som en ’kraftig’ operation.
Israel er flere gange før kommet med lignende udmeldinger.
Mange palæstinensere er flygtet til Khan Younis og andre områder i den sydlige del af Gazastriben som følge af Israels operationer nordpå.
Tidligere i juli blev mindst 90 dræbt i et angreb på en teltlejr i Khan Younis ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i Gaza.
ritzau
fortsæt med at læse




























