Et over to måneder langt mareridt ser nu endelig ud til at slutte for indbyggerne i Shanghai.
Onsdag midnat lokal tid fik 22 millioner mennesker, svarende til 90 pct. af byens borgere, lov til at forlade deres hjem, gå ud på gaden og indånde den friske luft. De resterende ti procent befinder sig i zoner, hvor der ifølge myndighederne fortsat er forhøjet smittefare.




























