En mørk pige sidder tavs på de kolde fliser og stirrer på en voksen mand. Sorte remme spænder ham fast til en briks. I loftet over ham hænger et skarpt lys, som fjerner alle skygger rundt om briksen i det lille, gullige rum. Her lugter af skrappe rengøringsmidler.
Pigens ansigt er sløret, og hun siger ingenting. Heller ikke da væsken flyder fra slanger i væggen og ind i mandens ene arm. Den første bedøver ham, den anden lammer ham, og den tredje stopper hans hjerte.