New Yorks borgmester, Bill de Blasio, vil af med et af storbyens mest elskede ikoner: hestevognene i Central Park.
Det er dyrplageri at holde heste i byen, mener han - støttet af dyrevelfærdsorganisationer, som ikke finder, at hestene hører hjemme i byens hektiske trafik. Han vil have dem byttet ud med nybyggede elbiler, der skal ligne veterankøretøjer.




























