USA og Cuba bilagde et halvt århundredes fjendskab med gårsdagens meddelelse om, at USA tager skridt til at ophæve sin handelsblokade mod østaten og slette Cuba fra listen over lande, der støtter terrorisme.
Desuden vil USA åbne en ambassade i Havana, tillade amerikanere at rejse til Cuba og løslade tre cubanske spioner, der har siddet i amerikanske fængsler i 15 år. Den historiske beslutning har til hensigt at normalisere et forhold, der har været bundfrossent siden Fidel Castros socialistiske revolution i 1959.




























