Joe Biden fører klart over Donald Trump, men det amerikanske præsidentvalg er bestemt ikke afgjort.

Overblik: Så stort fører Biden over Trump

Én af disse to herrer vinder valget 3. november - men hvem? Foto: Jim Watson, Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Én af disse to herrer vinder valget 3. november - men hvem? Foto: Jim Watson, Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Opdateret 3. november.

Hvis Donald Trump ønsker at genvinde Det Hvide Hus, skal han levere et af de største comeback i amerikansk politiks historie.

Dels har Joe Biden taget en klar føring i de vægtede gennemsnit af meningsmålingerne, om end forspringet er skrumpet de seneste uger.

Dels har Joe Biden en klar føring i det, som det egentlig handler om: det såkaldte valgmandskollegium. Hvis han ’blot’ fastholder føringen i de stater, hvor han er klart foran i meningsmålingerne, kommer han tæt på eller ligefrem over de 270 valgmænd, der skal til for at sikre sejren.

Donald Trump derimod skal nærmest vinde alle svingstater for at kunne fortsætte fire år mere i Det Hvide Hus.

Statistikeksperterne fra FiveThirtyEight giver her på valgdagen Biden 89 procents chance for at vinde valget.

Thomas Berndt

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her