Det amerikanske præsidentvalg har fundet sin første store taber: Meningsmålingerne. Joe Biden fik ikke den klare sejr, som mange af dem på forhånd havde lagt op til, men er nu ude i et neglebidende opgør. Det kan stadig falde ud til hans fordel, men Donald Trump er på ingen måde slået endnu.
Usikkerheden rummer en pointe i sig selv: Trumpismen rummer en kraft, der er større end som så. En kraft, der for millioner af vælgere har gennemtrængt både hans tusindvis af løgne, den seneste tids raceuroligheder, coronakrisen, klimakrisen og en #MeToo-bevægelse, der ellers på et tidspunkt trak sig sammen til en storm over præsidenten. Havde det ikke været for coronakrisen, havde Trump måske endda stået til en jordskredssejr.




























