Mange af de højreradikale Trump-tilhængere, der er blevet dømt for angrebet på Capitol Hill i 2021, har fortalt, at de følte sig kaldet til kamp af ekspræsidentens skriverier på de sociale medier.
Og man behøver ikke læse mellem linjerne på Donald Trumps seneste indlæg på hans eget social medie, Truth Social, for at forstå det som en opfordring til nye protester i forbindelse med en angivelig tiltale i sagen om tavshedspenge til den tidligere pornoskuespiller Stormy Daniels med det borgerlige navn Stephanie Clifford.




























