Politiken er et socialt medie, og det har vi været, siden vi blev grundlagt i 1884. Ikke som du kender det, men som det burde være. Så velkommen til et fællesskab, hvor vi mødes om det betydningsfulde, og hvor der er plads til at være uenige.
Vi liker ikke, vi giver hjerter
Vores journalistik tager udgangspunkt i mennesket og den virkelige verden, vi lever sammen i. Vi fortæller om de konsekvenser, som de store ændringer i samfundet har for os alle. Vi gør det både som journalister med faglighed og som mennesker med bankende hjerter. Vi er ikke kun algoritmer.
Mere politik end tok
Politiken er for dig, der tror på, at vi kan skabe en bedre verden gennem meningsudveksling. Ved at dele synspunkter med andre bliver du klogere på dine egne. Vi ser kunst og kultur som en kraft, der både binder os sammen og skaber diskussion. Vi stiller kritiske spørgsmål til magthaverne – ikke for at være pisseirriterende, men for at holde dem ansvarlige.
Mindre FYP. Mere FYI
Nogle kritiserer os for, at der altid er nogen i Politiken, det er synd for. Men vi ser det som en styrke at give ordet til dem, der ikke bliver hørt andre steder. Vi giver dig indblik i verdener uden for din egen.
Det sociale medie, der tager det sociale alvorligt
Politiken eksisterer for at fortælle historier, som giver noget at tænke over og tale om. Du får historier til både øjnene og ørerne. Til både hjernen og hjertet. Log ind i fællesskabet, hvor vi ikke har alt til fælles.
Og heldigvis et vi et socialt medie, der er til at komme i kontakt med.