Jordpriserne vil stige, når staten som følge af trepartsaftalen skal købe hver syvende mark. Derfor risikerer staten, at 40 milliarder kroner til opkøb langtfra slår til.

Nyt kæmpehul i grøn trepart? Aftale gør landbrugsjord hundedyr

Det er ikke kun marker direkte op til de danske kyster, som skal tages ud af landbrugsdrift for at redde vandmiljøet, men også dem, som leder vand til åer som her Simested Å i Nordjylland.  Foto: Finn Frandsen
Det er ikke kun marker direkte op til de danske kyster, som skal tages ud af landbrugsdrift for at redde vandmiljøet, men også dem, som leder vand til åer som her Simested Å i Nordjylland. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

De 40 milliarder kroner, som regeringen med aftalen i den grønne trepart har sat af til at opkøbe landbrugsjord, risikerer at være alt for lidt til at leve op til løfterne for vandmiljøet og naturen. Pengene, der skal lægges i den nye Danmarks Grønne Arealfond, rækker kun til at købe cirka halvdelen af det areal til den nuværende gennemsnitspris for landbrugsjord.

En lang række eksperter fastslår, at aftalen vil få prisen på landbrugsjord til at stige, fordi staten overtager hver syvende mark eller kræver den omlagt til natur eller skov. Ifølge trepartsaftalen skal der rejses 250.000 hektar ny skov, og 140.000 hektar lavbundsjord skal tages ud af landbrugsdrift.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her