Kvægavleren
En af dem, som den grønne trepart kommer til at påvirke, er 35-årige Line Vanggaard-Pedersen, som driver en kvægproduktion nær Brønderslev. Selv om den politiske aftale er sat i verden for at regulere og ændre hendes erhverv i en mere klimavenlig retning, er hun glad for, at der endelig er enighed om, hvordan hendes fremtid som kvægavler ser ud:
»Det gode ved aftalen er, at den forhåbentlig består de næste mange år. Jeg håber ikke, at vi kommer til at se en masse ny lovgivning på området, for det er et bredt flertal, der har vedtaget aftalen«, siger hun og fremhæver et særligt sted i den grønne trepart, som har betydning for hende:


























