De færreste tænker nok over vandforbruget, når de bruger kunstig intelligens (AI). Men det burde de måske. For når markedslederen ChatGPT skriver en e-mail på 100 ord, bruger den lidt over en halv liter vand, påviste et amerikansk studie i september.
De datacentre, der leverer computerkraft til AI-modellerne, når de skal svare på hurtige spørgsmål eller generere et billede af Donald Trump og Mette Frederiksen ved en pølsevogn, har et stort miljøaftryk.


























