Vores planet oplagrer stadig mere af Solens varme, og alt tyder nu på, at temperaturrekorderne bliver slået eftertrykkeligt igen næste år.

De mest fundamentale målinger af klimaforandringer er stukket så meget af, at professor tvivlede på dem

I Keystone, Colorado, nåede temperaturen op på 10 grader 21. marts, hvilket fik nogle til at stå på ski i bar overkrop eller i badetøj. Foto: Cheney Orr/Ritzau Scanpix
I Keystone, Colorado, nåede temperaturen op på 10 grader 21. marts, hvilket fik nogle til at stå på ski i bar overkrop eller i badetøj. Foto: Cheney Orr/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Mens den danske valgkamp buldrede derudad stort set uden at nævne klimaet, oplevede indbyggerne i dele af det sydvestlige USA en marts-hedebølge uden lige. Temperaturen rundede ufattelige 43 grader. Rekorder blev smadret med hidtil usete marginer. Nu frygter de lokale, at der er så lidt sne tilbage i Sierra Nevada-bjergene, at sommeren vil byde på udbredt vandmangel.

Forskere har allerede fastslået, at de amerikanske temperaturrekorder havde været så godt som umulige uden de milliarder af tons drivhusgasser, som vi mennesker har udledt til atmosfæren. De anser forårsheden for at være mindst lige så usædvanlig som de sommertemperaturer på op til 50 grader, der blev målt højere oppe i Nordamerika i 2024, verdens hidtil varmeste år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her