Den seneste tids hedebølge har kostet mindst 1028 personer livet i Spanien.
Det oplyser det offentlige spanske forskningsinstitut Instituto de Salud Carlos III ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag formiddag.
Der er tale om mere end en fordobling af antallet af dødsfald, der sættes i forbindelse med høje temperaturer i Spanien sammenlignet med juni sidste år.
Her blev 407 dødsfald i Spanien koblet til det varme vejr.
Gennemsnitstemperaturen i juni i år endte som den næsthøjeste, der nogensinde er registreret i juni i Spanien, oplyser den spanske vejrtjeneste Aemet på det sociale medie X.
Temperaturen var i gennemsnit 3,2 grader celsius over det normale niveau.
Selv om flere er døde i Spanien som følge af varmen i juni år sammenlignet med sidste år, var juni 2025 den varmeste juni, der er målt i landet.
ritzau




























