Den arktiske havis har været langt mindre end nu

For 7.000 år siden bankede bølgeslag om sommeren ind på kysten i Nordøstgrønland, som i dag er dækket af is hele året. Bølgerne dannede flade strandvolde, som sammen med mange tusinde år gammelt drivtømmer fra Sibirien og Nordamerika har afsløret, at havisen i Arktis i lange perioder var meget mindre end nu.
God klimanyhed Isdannelsen i Arktis spiller en stor rolle for klimaet. Forskerne regner med, at Det Arktiske Ocean vil blive isfrit om sommeren i løbet af anden halvdel af dette århundrede på grund af den globale opvarmning. Der har været spekulationer om, at den svigtende isdannelse kan nå et punkt, hvor det vil blive umuligt at nå op på et 'normalt' isdække igen, selv hvis det bliver koldere. Men den antagelse holder næppe. LÆS OGSÅVerdensrekord: Isbjørn svømmer ni dage i træk »Vi kan se, at havisen kan skrumpe meget ind, uden at den effekt opstår«, siger lektor Svend Funder fra Grundforskningscenter for Geogenetik ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Han er leder af et internationalt forskningsprojekt, som i dag offentliggøres i det ansete tidsskrift Science. Forskningen viser, at havisen i Arktis over en periode på flere tusinde år var langt mindre end i dag. Formentlig var der mindre end halvt så meget havis som i sommeren 2007, det tidspunkt, hvor der har været mindst havis i nyere tid. Havisen skrumpede ind under en varm periode for 8.000-6.000 år siden. Da det blev koldere, kom havisen igen i fuldt omfang om sommeren. Det er den gode nyhed i klimasammenhæng i projektet, som imidlertid også understreger sammenhængen mellem temperatur og isdannelse. Det kræver en koldere periode at få isen gendannet. Godt nyt for isbjørne Forskningsresultaterne er også en god nyhed for isbjørnen. Den manglende havis om sommeren gør det sværere for isbjørnen at jage, og de senere års fund af svækkede isbjørne har skabt frygt for, at arten vil forsvinde helt. Men isbjørnen overlevede den lange periode med ringe isdække i den arktiske sommer. For at få styr på havisens udbredelse tilbage i tiden har Svend Funder og hans kolleger kigget på det drivtømmer, man kan finde i det nordligste Grønland. Tømmerets alder kan bestemmes gennem kulstof 14-metoden, og træarten afslører oprindelsen: lærk fra Sibirien, gran fra Nordamerika. LÆS OGSÅSvalbard: Tag med til verdens ende I de varmere perioder har lærk været dominerende. For når der er store lavtryk over Arktis om vinteren, trækkes varmere luft sydfra til de arktiske områder, og vindene bliver stærkere. Disse vejrforhold styrker samtidig den transpolare strøm fra Sibirien via Framstrædet mellem Svalbard og Grønland. I koldere perioder, hvor højtryk dominerer, er Beaufort-strømmen fra Alaska kraftigere, og drivtømmer fra Nordamerika dominerer. Tømmeret sladrer ikke kun om strømretninger, men også om havisens udbredelse. Drivtømmeret har nemlig været undervejs i flere år, og så længe kan det ikke holde sig flydende. Det kan derfor kun være nået frem, hvis det har været indlejret i is, hvilket indikerer en begrænset afsmeltning af havisen om sommeren. Vinden betyder mere, end vi troede Kortlægningen af mønstret i tilførslen af drivtømmer til Nordgrønland viser ifølge Svend Funder, at både vindens indflydelse på havisen og temperaturens indflydelse på de overordnede vindsystemer i Arktis er undervurderet i de klimamodeller, man hidtil har anvendt. Undersøgelsen viste, at der også har været perioder, hvor der slet ikke er nået drivtømmer frem til Nordgrønlands kyst. »Det kan skyldes to ting. Enten at der er fast is, der blokerer kysten, eller at der i en periode slet ikke har været nogen is«, forklarer Svend Funder. LÆS OGSÅLykke Friis: En rigtig dårlig nyhed for klimaet Også det spørgsmål har de danske forskere opklaret i projektet. »Vi fandt rækker af strandvolde langs kysten, som er dannet af bølgeslag. I vore dage dannes der ikke strandvolde på grund af isen, der ligger der hele året. Så strandvoldene viser, at der har været åbent vand«, siger Svend Funder. Voldene kan også dateres med kulstof 14-metoden af muslingeskaller i gruset, og på den måde kan forskerne fastslå, at der var langt mindre is langs Nordgrønlands kyst i den varme periode fra ca. 8.000 år f.Kr. til 4.000 år f.Kr.